Luk

Login

Log på med brugnavn og adgangskode

Login

Glemt adgangskode?

Can't access your account?

Vælg dit sprog

This page is available in the following languages:

    Vælg placering

    Løsninger til tunnelindustrien

    Tunnel løsninger 

    Master Builders Solutions er den førende leverandør af kundeorienterede produktløsninger med fokus på vores kunders behov i tunnelindustrien. Vi har mere end 100 års erfaring, og vores innovationer er blevet toneangivende for den moderne industri. Vi hjælper vores kunder med at føje nye dimensioner til den verden, vi lever i, så visioner kan blive omsat til ekstraordinære kreationer.

    Innovative løsninger til jordafstivning

    Sprøjtebeton bruges ofte til jordafstivning ved tunnelarbejde. Master Builders Solutions tilbyder kunderne innovative og omkostningseffektive produktløsninger og kompetente tekniske serviceydelser, der er skræddersyet til det enkelte projekts behov. Disse løsninger forbedrer arbejdsmiljøet kraftigt og nedsætter de sundheds- og miljømæssige risici.

    Master Builders Solutions yder support til tunneldesignere, entreprenører og ejere i alle tunnelprojektets faser. Vores omfattende knowhow hjælper med at løse udfordringer med jordafstivning ved tunnelarbejde og hjælper med at vælge det rette sprøjtebetonsystem.

    Hurtige løsninger til jordkomprimering

    Som en del af sin MasterRoc-produktserie af løsninger til tunnelarbejde tilbyder Master Builders Solutions højtydende produkter og systemløsninger til jordkomprimering.

    Uventet vandindtrængen og dårlige jordforhold i forbindelse med underjordisk byggeri øger omkostningerne og kan have en negativ indvirkning på miljøet. En økonomisk strategi for jordkomprimering med henblik på at modvirke disse risici er injektion i jorden før boringen for at undgå vandindtrængen og for at stabilisere jorden.

    Samlet løsning optimerer kundernes TBM-behov

    Master Builders Solutions har fokuseret på behovet i TBM-tunnelindustrien. Vores totalløsning giver en ny dimension i denne udfordrende underjordiske sektor, hvor effektiviteten og ydelsen for TBM'en forbedres, især ved krævende jordforhold.

    Vi tilbyder det største udvalg af produkter og serviceydelser til løsning af de behov og problemer, der opstår i forbindelse med TBM-tunneller, uanset om der bruges en metode med skjold til blød jord eller uden skjold til hårde klipper. Vores internationalt baserede tunnelspecialister benytter en samlet strategi lige fra projektets opstart og samarbejder med alle relevante interessenter om at maksimere TBM-borehastigheden og sikre det mest vellykkede produktsystem lige fra starten af.

    Vandtætningsmembraner, der sprøjtes på

    Tunneller kan have en levetid på 100 år eller mere. Forbedring af konstruktionens integritet og beskyttelse af den mod de langsigtede skadelige effekter af vand er en grundlæggende overvejelse i tunnelindustrien.

    Som svar på industriens behov har Master Builders Solutions udviklet et innovativt system med en vandtætningsmembran, der sprøjtes på, og som giver fremragende vedhæftning. Disse membraner gør byggeriet nemmere, og samtidig reduceres risikoen for indtrængen af vand, fordi potentielle vandruter fjernes. Denne metode er blevet brugt til mange nybyggede tunneller og renoveringsprojekter verden over.

    Ved brug af disse membraner bliver eventuel renovering eller reparationer af lækager langt nemmere sammenlignet med de fleste andre vandtætningsteknologier. En anden fordel er deres alsidighed og omkostningseffektiviteten ved renoveringsprojekter samt deres kompatibilitet med andre vandtætningssystemer.