Luk

Login

Log på med brugnavn og adgangskode

Login

Glemt adgangskode?

Can't access your account?

Vælg dit sprog

This page is available in the following languages:

    Vælg placering

    MasterCO2re

    Master Builders Solutions® lancerer en banebrydende teknologi, MasterCO2re™, som gør produktion af CO2-reduceret beton lettere

    Den nye banebrydende MasterCO2re™-teknologi fra Master Builders Solutions muliggør fremstilling af beton med reduceret klinkerindhold, uden at gå på kompromis med betonens reologi, bearbejdelighed over tid og styrkeegenskaber.

    Betonbranchens CO2-udfordring

    På verdensplan står betonproduktion for 8 % af CO2-udledningerne. Selv om klinker, hovedingrediensen i cement, normalt kun udgør en tiendedel af betonens volumen, er det kilde til ca. 90 % af CO2-udslippet fra beton. Nye cementtyper med mindre klinkeindhold, højere indhold af kalkfiller eller supplerende cement materialer (SCM), udgør derfor det mest signifikante potentiale for at begrænse betons klimabelastning. CO2-reduceret beton udgør imidlertid også nye udfordringer for betonproducenterne, da både betonens robusthed, bearbejdelighed og styrkeudvikling kan blive påvirket. Den unikke MasterCO2re ICS-teknologi kan effektivt modvirke disse begrænsninger og dermed bidrage til at nå de ønskede miljømål.


    "Betonindustrien står overfor en stor opgave med at reducere CO2-udslippet, men har også et kæmpe potentiale. Med den nye MasterCO2re™-teknologi kan Master Builders Solutions hjælpe branchen med at rykke sig tættere på målet ved at muliggøre produktion af CO2-reduceret beton uden at skulle gå på kompromis med de krævede egenskaber som pumpbarhed, bearbejdelighed over tid og ønsket styrke," siger Finn Møller Sørensen, Segment Manager hos Master Builders Solutions Denmark A/S.






    ​Udfordringer ved reducering af klinker i beton

    Begrænsning af klinkermængden i beton kan opnås på tre forskellige måder:

    1. Ved at bruge klinkerreducerede cementtyper.
    2. Ved at reducere indholdet af konventionel cement.
    3. Ved at erstatte en betydelig andel af cementen med SCM'er.

    Disse foranstaltninger kræver imidlertid en proportional reduktion af vandindholdet for at sikre både vand-cementforholdet og de ønskede mekaniske egenskaber (fx styrken), hvilket ofte ikke er muligt på grund af den forringede reologi.

    Den meget varierende sammensætning af bindermatricen i de nye klinker-reducerede cementtyper går ofte hånd i hånd med variationer i kemisk og mineralogisk sammensætning og dermed i de forskellige overfladeinteraktioner, der opstår i beton. Den slags variationer fører ofte til højere vandabsorbering og uønskede reaktioner med additiverne. Disse egenskaber kan man kun kontrollere i begrænset omfang med de konventionelle superplastificeringsmidler, som findes på markedet pt, og der kræves derfor mere avancerede teknologier til at sikre en konstant høj betonkvalitet.

    Find produkt-information om MasterCO2re 4010 her

    ​​Hvordan virker Intelligent Cluster System-teknologien

    Den nye MasterCO2re ICS-teknologi fra Master Builders Solutions løser problemet ved at forbedre reologien i betonen. Teknologien sikrer, at den forventede bearbejdelighed og styrke opnås til trods for ændringerne i sammensætningen.

    MasterCO2re danner et "intelligent cluster system", som straks frigiver en andel af dets frit tilgængelige polymerer med henblik på vandreduktion. De tilbageværende klynger (clusters), optimerer, gennem deres finindstillede kemiske strukturer, opretholdelsen af bearbejdelighed og hydratisering af cementen ved at tilpasse frigivelsesmekanismen til cementens egenskaber. På denne måde afhjælper ICS-teknologien udfordringerne ved at sørge for enestående flydeevne (selv ved høje temperaturer), hvilket gør det lettere at pumpe og udstøbe betonen.

    Se film som forklarer den nye teknologi




    ​Fordele for betonproducenten

    For betonproducenten betyder det en særlig robust beton, som hverken er tilbøjelig til separation eller overfølsom for variationer i materialerne, hvilket medfører en lettere overgang til mere bæredygtige cementtyper.


    "De nye klinkerreducerede cementer kan give betonproducenterne udfordringer med at holde en god bearbejdelighed over tid og opnå ønsket styrke m.m. Derfor er det meget positivt, at vi allerede ser rigtig gode resultater med MasterCO2re-teknologien ude hos betonproducenterne både i Danmark og andre europæiske lande," siger Jens Qvist, Technical Manager hos Master Builders Solutions i Danmark.







    MasterCO2re egner sig til alle projekter med færdigbeton, betonelementer og beton​varer, og produktet er det perfekte valg til at sikre en robust beton med reduceret klinkerindhold.

    Mere information om MasterCO2re™

    ​​Kontakt vores danske specialister for mere information:

    Finn Møller Sørensen
    Seg​​ment Manager Admixture Systems
    +45 40 56 62 12
    finn.soerensen@masterbuilders.com​​

    ​​​​Allan Tholstrup​​​
    Account Manager Admixture Systems
    +45 40 56 62 07
    allan.tholstrup@masterbuilders.com​​

    Jesper Chrone
    Account Manager Admixture Systems
    +45 40 56 62 08
    jesper.chrone@masterbuilders​.com​



    Brochure: MasterCO₂re

    Brochure: MasterCO₂re

    Ny teknologi til fremtidens beton

    MasterCO₂re Video

    MasterCO₂re Video

    Intelligent Cluster System-teknologi til produktion af beton med lavt klinkerindhold